Hvem er vi

Mollie – Bente – Maggie – Robert
Mollie – Bente – Maggie – Robert

I Svanereden er vi Bente og Robert.
Vi er begge uddannet som samtaleterapeuter og massører.

Vi har begge haft et aktivt arbejdsliv og har været der hvor alting også er gået for hurtigt. På hver vores måde har vi været berørt af stress og udbrændthed.

Gennem vores 4 årige uddannelse som massører fandt vi dog videre vej. Vi kunne konstatere at der var en anden måde at leve på end den hektiske.

En meget stor medspiller på vores egen omlægning af livets hastighed har været massagen. At mærke de enkelte kropsdele få en rolig og afspændende berøring har hjulpet på tankemylderet og derved har det været nemmere at mærke hvad der var rigtigt for os.

Herudover valgte vi at vores udgangspunkt skulle være ro i dagligdagen omgivet af den smukke natur. Vi har derfor et fælles mål om at nå mennesker inden de når stressmuren som vi selv gjorde og vi vil meget gerne hjælpe mennesker der har ramt muren til at finde tilbage til en dagligdag der fungerer på et afbalanceret niveau.

Dagligt oplever vi selv at skulle holde det store pres fra samfundet væk fra vores hverdag – Det er en daglig opgave, men den er ikke umulig at løse.