Om Robert

Min passion er at hjælpe mennesker til at springe ud og være den de allerhelst vil være.

Jeg møder dig, der hvor du er i dit liv. Jeg lytter, jeg skaber den ro, der giver dig pladsen til at tage det næste skridt mod det, der er rigtigt for dig.

Jeg har hørt mange beretninger om livets udfordringer. Måske du føler, at du står helt alene med din problematik, men ofte skal det blot siges til anonyme ører for at dit sind og krop for plads og ro til at skabe løsninger.

Jeg giver en rolig og afslappende massage, så din hjerne og krop slapper så meget af, at du kan få fokus på det der reelt skaber din problematik/lidelse/sygdom.

Jeg er uddannet coach og i 2010 blev jeg uddannet massør på Kilden i Valby. Jeg har tidligere bl. a. undervist på teknisk skole og er oprindeligt uddannet ingeniør.